Storytelling begrænser sig på ingen måde til fiktionens verden
Den, der fortæller en god historie, er hverken irriterende eller ligegyldig. En god historie bliver derimod ofte en overspringshandling, et tiltrængt pusterum og et interessant forløb, der fastholder opmærksomheden og som du husker bagefter.
Du kender det selv, når du sidder i bilen, der allerede holder i garagen, for ‘lige at høre det sidste’ i radioen. Eller når du nupper et ‘sidste’ afsnit af din serie, selvom klokken er 23.30.
En god historie holder dig hen. Den griber og fastholder din opmærksomhed. Det er også derfor, du husker den bedre. Faktisk viser videnskabelige undersøgelser, at modtageren husker budskabet 22 gange bedre, når det formidles som en fortælling og præsenteres med dramatiske virkemidler.
Hvor kan du bruge Storytelling?
Du kan sagtens bruge storytelling i dine artikler. Det er f.eks. et udmærket virkemiddel, når du ønsker at fange læserens opmærksomhed, inden du introducerer noget mere tørt og upersonligt information, som ellers ikke bliver læst. Her kan du bruge storytelling til at levere den kontekst, der gør informationen mere nærværende.
Der findes også situationer, hvor brugen af storytelling er mere gennemført, altså, hvor hele teksten tilrettelægges som en fortælling. Det gælder ofte for manuskripter til reklame- eller dokumentarfilm. Det gælder for biografier, visse personportrætter eller anden non-fiction journalistik. I det hele taget findes der mange historier, der fortæller om virkelige begivenheder på samme måde, som man gør i romaner, eventyr eller film fra Hollywood. Her tilrettelægges teksten efter en dramatisk kurve og gør ofte brug af et storyboard. Storytelling gennemsyrer dermed hele tekstens struktur.
Fortællingens struktur
Den gode kommercielle fortælling er fakta-baseret, men bruger samme dramatiske disposition, som du finder i den klassiske novelle og i film fra Hollywood. Historien har en hovedperson. På menuen, der beskriver virksomhedens historie, vil hovedpersonen typisk være firmaets stifter. I reklamefilmen på forsiden af jeres website vil det ofte være en fiktiv person fra målgruppen.
Typisk vil historien begynde med et problem, som hovedpersonen tvinges til at finde en løsning på. Historien udvikler sig hen imod et klimaks. Derefter kommer forløsningen.
Det skriver vi meget mere detaljeret om i Storytelling – den ultimative guide.
Storyhunter er storytellers
Alle Storyhunters tekster skrives af forfattere. Kreative hjerner, som er vant til at finde på historier og forføre et publikum. For det er det, det handler om: At fortælle, så folk rives med.
Kontakt os
Ring til mig eller brug formularen nedenfor og kontakt mig for en uforpligtende snak om manuskriptet til din reklamefilm eller brugen af storytelling i artiklerne på dit website.
Jeg vender tilbage indenfor 3 arbejdsdage med afklarende spørgsmål – eller med et bud, der baserer sig på din besked: