E-mail marketing - Nyhedsbrev
E-mail marketing – 38 ideer til historier til dit nyhedsbrev
08/10/2013
Indskudte sætninger - dårlig læservenlighed trætter
Indskudte sætninger: dræb dem!
02/09/2014
E-mail marketing - Nyhedsbrev
E-mail marketing – 38 ideer til historier til dit nyhedsbrev
08/10/2013
Indskudte sætninger - dårlig læservenlighed trætter
Indskudte sætninger: dræb dem!
02/09/2014

Tag ved lære af den danske filosof, Peter Zinkernagel. Skriv kort, præcist og til pointen på nettet og sæt punktum så ofte, du kan

 

Det er sværere at skrive korte og præcise sætninger. Præcise tekster kræver klare tanker og klare tanker kræver, at man både bruger tid på research, behandling af fakta og disponering af stoffet.

Det lærte jeg efter personlig samtale med den danske filosof, Peter Zinkernagel.

Til gengæld er klare tanker lettere at fatte. Du har ikke folks opmærksomhed længe på nettet, så get to the point and tell it straight.

Sæt punktum noget oftere eller så ofte du kan – også når du argumenterer eller redegør for komplicerede sammenhænge.

Det er en vanesag. Pga. læsernes korte opmærksomhed er det en god vane på nettet.

Lad dig ikke inspirere af videnskabsfolk

Vi vender tilbage til Zinkernagel senere.

Først må det siges, at specielt nyuddannede akademikere og folk, der læser og formidler videnskabeligt litteratur, bør genvinde evnen til at sætte punktum og sige det kort og præcist.

Det gælder i nogen grad også for folk, der lader sig inspirere af litterære forbilleder.

Tendensen er, at man rabler afsted i alenlange sætninger, der må læses igen og igen, før de giver mening.

Husk også, at de fleste videnskabsfolk skriver til en lille lukket kreds af teoretikere. Det gælder også for giganterne blandt dem.

Læs fx den tyske filosof og samfundsteoretiker, Jürgen Habermas!

Efter min mening skriver manden alt for mange bøger. Han har masser af gode ideer, men bruger ikke tid nok på at formidle dem.

Resultatet er uregerligt lange og knudrede passager, som man aner på én eller anden måde er i konsistens med hinanden. Det er dog op til læseren at finde sammenhængen og du kan sagtens bruge et par år af dit liv på bare nogenlunde at bore dig ind til kernen i de første 100 sider af et værk som ’Teorien om den Kommunikative handlen’.

–          Så vag, så utydelig – så forbandet vag! som den nu afdøde danske filosof, Peter Zinkernagel sagde engang, vi diskuterede Habermas op til aflevering af mit speciale på filosofi.

Drop universitetets nørderi i din webtekst

På universitet har man lov til at være supernørdet. Man opfordres til at bruge besværlig fagterminologi. Lærerne vil se, at du forstår begreberne, selvom du ofte kan sige tingene meget mere præcist og klart i ganske almindelige ord.

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at en kompliceret sammenhæng, som er beskrevet via fagtermer, aldrig helt er forstået før, den er omsat til almindelige ord!

Det mente Zinkernagel i høj grad også. For det første var han stærkt inspireret af Niels Bohrs fokus på dagligsproget, som det kom til udtryk i Bohrs diskussioner med Einstein om kvantemekanikken.

–          Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i dagligsproget og bruge begreberne korrekt! var den centrale påstand hos både Bohr og Zinkernagel.

For det andet skrev Zinkernagel kun 3 bøger i hele sin karriere, der strakte sig over 50 år.

Den første hed Omverdensproblemet (1957) (revideret eng. udg. Conditions for Descriptions, 1962) og fyldte 357 sider. Det var filosoffens Dr-afhandling.

Den næste hed Virkelighed (1988) og udkom godt 30 år senere. Bogen fylder 134 sider og fremsætter præcist de samme pointer som sin forgænger med den undtagelse, at den også indeholder etisk teori.

I 2001 udgav Zingernagel så Tilvante forestillingers magt, der holder sig inden for 18 sider. Præcist de samme pointer blev gengivet. Budskaberne var bare så kondenserede, at hele bogen kunne trykkes på to sider i Politiken op til udgivelsen.

Selvfølgelig var Zinkernagel ekstrem. Alligevel var hans tanker så originale, at de dannede skole i dansk filosofi. Filosoffer som fx David Favrholdt og Kai Sørlander skylder Zinkernagel alt, når det kommer til metafysik og erkendelsesteori.

Desuden er min personlige holdning den, at Zinkernagel sammen med Løgstrup er den mest originale danske filosof siden Søren Kierkegaard.

… Og hans vilje til at komprimere sine budskaber helt til benet – til at sige det kort og præcist. Den kan vi alle lære af som skribenter til nettet!

Til benet tak!

Gør det let for dine læsere. Med mindre fagterminologien har værdi i forhold til dine placeringer i søgemaskinerne, så drop den. Sæt nogle flere punktummer. Undgå indskudte sætninger osv!

Spring ikke over, hvor gærdet er lavest. Skriv så du selv forstår det og så dine læsere fanger den med det samme!

Udfordring!

Til sidst vil jeg gerne udfordre dig lidt. Vis mig en skribent, der gør det godt på nettet og samtidig skriver lange sætninger.

Brug kommentarfeltet nedenfor. Brug det også, hvis du har supplerende indspark, ris eller ros.

Af Torben Slot Dabelsteen
Af Torben Slot Dabelsteen
Torben er journalist & cand. mag. i filosofi & etnologi. Til dagligt arbejder han som tekstforfatter med produktion af indhold til nettet. Desuden specialiserer han sig i SEO, PR & Content Marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.