Hesteslagtning i Tisvildeleje er intet ift. dyremishandling i Danmark generelt

I disse dage går Danmark amok over Carl Plum, der har slagtet sin pony på stranden i Tisvildeleje.

Jeg hjalp ham med finde ud af, hvor hesten befandt sig, da han og hans kammerat dukkede op for at finde den ved hestefolden ud for vores terrasse.

Slagtningen er chokerende, men når folk kalder Carl Plum for psykopat – når de forarges så voldsomt og giver sagen sin enorme opmærksomhed, vidner det om, hvor uvidende man er, når det kommer til dyrevelfærd herhjemme generelt.

Lad mig da benytte lejligheden til at dele juicy førstehånds-facts om hesteslagtningen, du ikke finder andre steder – og dernæst give input til, hvad du i virkeligheden bør fokusere på, hvis du kæmper mod dyremishandling

Lørdag aften griller konen og undertegnede med nogle venner på vores terrasse. Udfor terrassen ligger en hestefold. Neden for folden ligger en sø. Det en perle her i Tisvilde.

Hen ved 22-tiden dukker 2 unge mænd op på grusvejen foran hestefolden. De er 100% ædru og ved deres fulde fem, så vidt jeg kan vurdere. De spørger høfligt over hønsehegnet om, vi ved, hvor deres hest er henne. Den ene præsenterer sig som Carl og forklarer, at han er søn af Camilla Plum. Camilla har foræret hesten væk, fordi han ikke har kunnet finde en fold, hvor den kunne stå.

Mens vi taler, løber en ræv over marken foran søen. Drengene vrider sig i hænderne og hviner ’neeej – der er fantastisk’. De virker som dyre- og naturelskere, så kl. 22.06 har jeg intet problem med at ringe til en veninde, som giver os nummeret på kvinden, der forpagter og bestyrer hestefolden. Hun må vide, hvor ponyen er henne.

Carl ringer op og forklarer, at han gerne vil finde sin hest. I den anden ende stiller hestefoldens bestyrerinde kritiske spørgsmål.

Jamen, vi har fundet et sted til ham uden for Christiania, hører jeg Carl sige i telefonen.

Bestyrerinden spørger ind og Carl gentager. Til sidst får han nummeret til én af de andre, der har heste på folden udenfor. Vedkommende har hesten. Ponyen står i hans have, der er meget stor, indrettet med elektrisk hegn og det hele.

Carl slutter telefonsamtalen og vender om med hænderne i vejret. Det betyder, at han ved, hvor hesten er.

De to høflige unge mennesker forsvinder og jeg hører ikke mere til sagen før søndag. I Politiken læser jeg, at en hest er slagtet på stranden i Tisvildeleje. Indvoldene er spredt 20 meter fra dyret. Hesten mangler sit hoved. Det findes senere i haven omkring Camilla Plums sommerhus.

Tirsdag læser jeg på en BT-forside-plakat, mens jeg løber forbi hos bageren: ’Camilla Plums søn halshugger hest på stranden i Tisvildeleje’. Jeg mener, det var sådan noget lignende, der også stod på forsiden af Ekstrabladet, da jeg senere så den hos købmanden.

Er det dyremishandling?

Når et øjebliksbillede af en slagtning krystalliserer sig, væmmes vi alle, der ellers aldrig kommer tættere på, end når vi æder kød i vores burgere eller skinke og frikadeller på rugbrødsmaden.

Ud fra de første overskrifter, mandag, lød det som om en gruppe blodtørstige psykopater, lørdag, holdt satanisk ritual på stranden i Tisvildeleje.

Hesten var ensom

I sit brev på Modkraft.dk dagen efter forklarer Carl, at hesten var ensom, at han ikke kunne finde et sted, den kunne gå og at han vidste, hvordan man slagtede et dyr som en pony.

Carl, hans ven og kvinden, der må være stødt til senere end, da jeg mødte dem – ’de tre sigtede’, som aviserne omtalte – blev afbrudt i slagtningen, ifølge Carl.

Derfor nåede han ikke at bære indvoldene hen i bilen. Brevet siger intet om hovedet, der blev fundet i haven omkring Camilla Plums sommerhus, men det kan der vel sagtens også brygges en forklaring på:

Vi bar det ind i min mors have for at hente det senere. Det vigtigste var at køre indvoldene væk. De ville stinke i hele nabolaget, hvis nu ikke vi nåede at få dem hentet dagen efter.

Det er vel en fuldstændig legitim og logisk forklaring – hvis den altså stemmer med virkeligheden.

Jeg ved det ikke, men formoder, at drab på dyr i Danmark er så godt gemt af vejen, at vi automatisk rubricerer folk som psykopater, der egenhændigt kunne finde på at skære halsen over på et større husdyr.

Enhver slagter eller landmand vil sandsynligvis ikke have samme skrupler. Enhver, der har med forarbejdning af kød, vi propper i munden, ville heller ikke tænke sådan.

Men enhver er tilsyneladende ikke den almindelige dansker, der i total uvidenhed eller måske endda i indifferens stopper skrutten fuld af kød fra dyr, hvis velfærd under opdræt, man ikke skænker en tanke.

Episoden er bizar. Ingen tvivl om det – men den er ingenting i forhold til så meget, der angår behandlingen af husdyr herhjemme.

Løgnene – eller det, der ligner

I Carl Plums brev til sin mor på Modkraft findes uafklarede spørgsmål og på flere punkter ser det ud som om, han lyver.

Var slagtningen planlagt?

Carl Plum og kammerat tropper op på hestepasserens adresse. Carl overbeviser manden om, at han har fundet et bedre sted til ponyen. Sammen med sin kammerat trækker han af med dyret, som han senere slagter på stranden.

Sådan fortæller foldens bestyrerinde historien.

Løj han over for hestepasseren?

Har han aldrig haft til hensigt at sætte hesten i fold tæt på Christiania?

Var planen allerede, da han udbad sig hesten at slagte den nede på stranden?

Konklusionen er nærliggende, men det kan også være, at han senere den aften har ringet til sin kontakt tæt på Christiania og sagt:

Nu har jeg hesten. Jeg kommer med den i morgen.

Hvorefter personen i den anden ende har sagt.

Wow, vi kan ikke tage imod den i morgen. Det duer ikke. Du må finde et andet sted.

Hvorefter Carl har indbudt til St. Hans-gilde på stranden i Tisvildeleje.

Det kan også være, at han har tænkt, at den skulle slagtes, fordi han af een eller anden følsom grund ikke stolede på, at andre kunne give den en lykkeligt liv.

Så kan det henne, at han er en Brevig med tendens til tortur inden sine drab – at et menneske bliver den næste og at hele gården, hvor Camilla Plum holder hus er en rotterede for moderne dæmoner.

Ville han spise hesten til morgenmad søndag?

Der går immervæk en proces forud for tilberedning af hestebøffer til en St. Hans-fest.

Dyret skal slagtes, kødet skæres ud og arrangeres på et bål. Det skal stege i mange timer, før måltidet er parat.

Tænkte de sig at grille dyret på stranden og havde Carl Plum forestillet sig at spise hesten til morgenmad?

Hvordan havde han forestillet sig at grille hesten? Havde han udstyr til grill med i bilen og var drabet altså planlagt?

Han var i øvrigt ikke i bil, da han dukkede op udfor hestefolden. Så vidt jeg husker var hans kammerat på gå-ben, mens Carl havde en cykel med.

Var det den sigtede pige, der kom i bil? Havde hun grill-udstyret med?

Nej, hun gik da vist nok sammen med Carl, kammerat og ponyen gennem Tisvildeleje, mens de tog billeder af hesten – ikke rigtigt?

Læs her i stedet for. Historien kunne faktisk også være sand.

Dommen

Ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer den, giver den en klump i halsen – men hvad der i virkeligheden skete, lørdag, ved vi intet om, mens jeg skriver dette indlæg.

Svin, dyremishandlere, føj – jeg sætter aldrig mere mine ben i din butik Camilla!

Kommentarer som dem stod på Camilla Plum fansides facebook-væg onsdag ved 20-tiden.

Kl. 22 var siden lukket ned. Se her et screenshot, der forklarer – og hvor forargede danskere melder sig under fanerne med en kommentar i togtet mod den økologiske bondekone, hendes psykopatiske sønner og kammerater:

Klik for større billede

Rygterne i Tisvilde

I nærområdet har Camilla Plum ry for at være en hård negl og hendes tvillinger har også noget klæbende til sig.

Vi prøvede at skabe noget sammen, men hun var så smålig, at det ikke lod sig gøre, siger én.

Hvis jeg ser den hest igen, dræber jeg den, sagde Camilla Plum, idet øjeblik hesten havde spist grønsager (småkager eller jordbær) fra køkkenbordet i hendes sommerhus og hun valgte at skille sig af med dyret til en 14-årig dreng.

Min datters kæreste kender Plum-tvillingerne. De kender ikke forskel på rigtigt og forkert, siger kæresten.

Det fortæller en anden, der bor i Tisvilde. Vedkommende uddyber, at der må være tale om et opgør mellem mor og søn.

Hun er for hård. Hun er ubarmhjertig og har ikke givet kærlighed nok til børnene. Hun har simpelthen ikke opdraget dem ordentligt, siger vedkommende.

Hvad end, der er gået for sig – og man kan vel næppe mere udelukke noget: Hvad har knægten tænkt på? At slagte en pony i sommerferie-måneden på een af de mest befærdede strande i Danmark?

Bizart og idiotisk!

Det er lusket, at der findes nogle huller i historien, men der findes heller ingen beviser for, at de tre bevidst har hverken løjet eller var ude på at mishandle et dyr.

Efter at have mødt drengene, tror jeg ikke, der er tale om psykopaters sjov med at dræbe en pony. Stadig er det en ulovlig og hasarderet slagtning. Stedet er helt forkert. Det kan også sagtens tænkes, at dyret led mere end nødvendigt på trods af Carls erfaring som halalslagter.

En anden detalje er, at hesten blev trukket bag en cykel fra Fuglebjerggård til Tisvildeleje, en strækning på ca. 10 km, uden at have sko på – og senere på samme måde rundt i byen. Sådan noget slider på hestens hove og Bea Rosenkilde Nielsen – en af foldens hestepiger, der fortæller det – siger også, at ponyen trak lidt på det ene ben, da den ankom til folden

Ellers virkede den glad, tilfreds og velplejet, siger hun.

Alt taget i betragtning kan man vel ikke på den baggrund kalde knægten for psykopat og dyremishandler. Vel heller ikke Camilla Plum for en ubarmhjertig mor.

Her er nogle fakta om dyrevelfærd i Danmark

Nu har jeg levet op til løftet om at levere nogle kendsgerninger, du ikke finder andre steder. Jeg håber, du synes, jeg var fair i min gengivelse. Hvis ikke er du velkommen til at kommentere artiklen.

Lad mig dernæst – nu jeg har din opmærksomhed – forklare, hvorfor sagen er peanuts i forhold til den systematiske dyremishandling, der rent faktisk findes i det danske landbrug – og som jeg tror, at vi lukker øjnene for.

Her er nogle andre facts til alle jer, der bekymrer jer om mishandling af dyr:

Fakta er fortrinsvist hentet fra Dyrenes Beskyttelse under menupunktet, jeg linker til. Andre kilder er Politiken og Berlingske. De følgende passager er en sammenskrivning:

Danske Malkekøer

Hovedparten af alle danske malkekøer ser aldrig i deres liv et græsstrå i det fri. På bare 10 år er andelen af køer, der aldrig nogen sinde kommer på græs, steget eksplosivt fra 25 procent til 74 procent.

Hundredtusindvis af køer er lukket inde hele livet uden at se solen. Kalven tages fra koen lige efter fødslen og 20 pct. af vores køer har smertefulde klovproblemer.

Kilde: http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1970248/hvornaar-maa-mink-mishandling-kaldes-dyremishandling/ og http://www.b.dk/kronikker/er-vi-verdensmestre-i-dyrevelfaerd

Danske slagtekyllinger

Der slagtes omkring 100 millioner kyllinger om året i Danmark. Næsten 10 pct. af dyrene har åbne ætsnings-sår i trædepuderne, fordi de træder rundt i deres egen afføring.

Når kyllingerne når deres slagtevægt, indfanges de enten maskinelt eller manuelt og puttes i transportkasser.

De fleste kyllinger har forholdsvis kort til slagteriet, men der sendes også kyllinger fra Danmark til slagtning i Tyskland. Det kan medføre lang dyretransport. På slagteriet kan der gå lang tid, før kyllingerne tages ud af kasserne og hvis de sidder for længe på en varm sommerdag, dør mange af hedeslag.

Ved slagtning løftes kyllingerne manuelt ud af kasserne og hænges op i fødderne i særlige bøjler på et transportbånd – så de hænger med hovedet nedad.

Transportbåndet kører dem til et strømførende vandbassin, hvor deres hoveder føres gennem vandet. Den elektriske strøm får kyllingerne til at miste bevidstheden. De er bevidstløse, når de føres videre frem til slagtemaskinen.

Selve slagtningen foregår ved, at halspulsårerne maskinelt skæres over. Kyllingen forbløder og dør. Efter slagtning skoldes og plukkes de.

Det er så en detalje, at det er meget belastede for en slagtekylling med svage ben (slagtekyllinger er fremavlede – vokser så hurtigt, at deres knogler ikke følger med) eller en høne at hænge i benene med hovedet nedad på transportbåndet.

Desuden kan der være kyllinger, der undgår bedøvelsen, fordi de løfter hovedet ved det strømførende vandbassin og derfor ankommer ved fuld bevidsthed til halsoverskæringen. Der kan også opstå problemer, hvis strømstyrken i vandbassinet ikke er indstillet korrekt. I så fald bliver kyllingerne ikke bedøvet, men får lige et ordentligt slag på vej mod den industrielle guillotine.

Ægliggende høns

Over 60 % af alle solgte æg i Danmark kommer fra burhøns. Pladsen er trang for en burhøne. Der er op til 10 høns i hvert bur. De kan ikke gå, løbe eller strække deres vinger. De bliver næbtrimmet (dele af næppet amputeres) for at reducere skader, når de piller fjer.

Gulvet er metalspalter, som ikke tilgodeser hønens behov for at hakke og skrabe i jorden. Den trange plads begrænser naturlig bevægelse.

Mink

Når mink avles som pelsdyr, holdes de i trådbursystemer, der forhindrer dem i at udføre deres naturlige adfærd.

Pelsdyrbranchen mener, at minken har vænnet sig til burene, da de jo har levet i dem gennem de sidste 80 år, hvor pelsdyrindustrien har avlet på dem.

Der findes tilfælde, hvor mink ikke har permanent adgang til halm og en redekasse. Aggression mellem mink, der holdes i samme bur, er meget udbredt. Mange dyr har bidskader og bidemærker.

Du kender billederne – fx fra Facebook!

Dyrenes Beskyttelse har med stor undren konstateret, at Fødevarestyrelsen accepterer rør til mink – som lege- eller hvileplads – på ganske få cm i diameter. Det virker åbenlyst, at minken hverken kan hvile sig eller lege i rør med en diameter på fx 4 cm.

Udsnit og sammenskriv af Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse

Svin i Danmark

Dansk svineproduktion er en storindustri, som hvert år producerer næsten 30 millioner svin. Det er 5 gange flere end den samlede danske befolkning.

Hvor er de henne? Har du set dem?

Jo, økologiske og frilandsgrise kommer udenfor, men i den industrielle produktion lever grisene hele deres liv i små båse i en stald. Som køerne mærker de aldrig solen i det fri.

Indtil i år var det lovligt at fiksere søer nonstop hele deres voksenliv. Fra i år skal søerne være løse under en del af drægtigheden, men de fikseres resten af tiden. Søer i den industrielle produktion er stadig fikseret næsten halvdelen af deres voksenliv.

Danske grise er blevet avlet meget store. Fødevarestyrelsens kontrol har fundet stalde med så små bokse, at jerntremmerne maser sig ind i søernes kroppe. Det giver mærker og sår. Fødevarestyrelsen har begreb for problemet. De kaldes ‘rullepølse-søer’.

99% af alle danske grise får klippet halen af, selvom det er ulovligt at gøre det rutinemæssigt.

En af de hyppigste indskærpelser ved myndighedskontrol af svinestalde har i årevis været, at syge dyr ikke tages hånd om eller at de kommer i for dårlige sygestier, der ikke lever op til lovgivningen.

Nå ja – og hver dag dør 25.000 pattegrise lige før, under eller i dagene efter deres fødsel. Det svarer til ni millioner døde pattegrise om året og betyder, at Danmark har verdens højeste dødelighed.

Hvis du virkelig bekymrer dig om dyr?

Ren terror! Det er horribelt – men vi står for det. Vi står for det som landmænd, politikere, personer fra Danmark og ikke mindst som forbrugere.  Med det in mente virker det noget absurd, at vi sådan hidser os op over en halalslagtning på stranden.

Hvad er værst?

En hest, der indtil videre har levet livet og slagtes af en dum dreng med en kniv?

Eller millioner af køer, svin, høns, mink, der systematisk mishandles for at vride de sidste håndører ud af produktionen?

Hvis du virkelig bekymrer dig om dyr i landbruget – og har nerver til det – så se denne video om dyrevelfærd – eller mangel på samme.

Næsten ligegyldigt, hvad Carl Plum har gjort, kan det ikke blive værre end det, der foregår i filmen.

Vil du vide mere?

Tør du?