Vi giver din virksomhed online profil og fortæller dine historier
26/12/2010
Ny digter-kanal på Twitter: Storyhunter skaber for Forlaget Tab&Nar
25/01/2011TUTORIAL: Har du irriterende slå- og små-stavefejl i dine mails og artikler? Overser du endelser? Glemmer du ord i dine sætninger?
Bliver din stavning bare ikke bedre ligegyldigt, hvor meget du skriver?
… Det er IKKE en kronisk lidelse!
Her får du metoden, hvormed du lærer at skrive fejlfrit.
Jeg synes altid, jeg har kunnet skrive. Siden folkeskolen har jeg skrevet noveller, digte, prosa. Jeg elskede at skrive stil. I gymnasiet fik jeg et band og optrådte med mine tekster til rock’n’roll.
Jeg tog en universitetsuddannelse. Jeg blev journalist. Jeg har skrevet afhandlinger og artikler i massevis, flere historier, sange, tekster til reklamer – men indtil jeg blev 30, stavede jeg som en brækket arm.
Jeg tror, der ligger noget ordblindhed i mig. Jeg er rigtig dårlig til at opdage mine stavefejl på papiret. Efter to gange at have læst det, jeg har skrevet, kan jeg teksten ud af hovedet og læser simpelthen hen over stavefejl, glemte ord, kommateringen og så videre.
Det er en svaghed i familien. Min bror er tømrer. Han skriver godt, klart og forståeligt, men er heller ikke den store staver. Til gengæld husker han teksten på en sang, når han har hørt den en 3-4 gange.
Min datter er tre år gammel. Hun kan allerede en 10-15 børnesange ud af hovedet og en tre-fire af de bøger, vi læser mest om aftenen.
Når hun ikke forstår et ord i tekstlinjen, nynner hun sig forbi og samler op, hvor det igen giver mening. De er meget tilfredse i børnehaven og vi er stolte forældre.
Jeg forudser, at hun får store problemer senere i livet med at skrive ordentligt dansk.
I vores familie er svagheden, at vi husker godt med ørerne, men ikke så godt med øjnene. Jeg kan aldrig huske, hvordan et korrekt-stavet-ord ser ud – ud fra et mentale billede alene.
Billedet, jeg ser for det indre øje, er sløret og fragmenteret. Jeg bliver nødt til at have noget andet at holde mig til før, jeg skriver korrekt.
Det er en slags ‘omvendt-‘ eller ‘minus-fotografisk hukommelse’.
Er det ikke en form for ordblindhed?
Smid din kommentar!
Teksten her har jeg ikke haft korrekturlæser på. Det er da meget godt gået, synes du ikke? Jeg har fundet en metode, som både gør, at jeg husker, hvordan ordene staves meget bedre end før og heller ikke længere i samme grad læser hen over mine fejl.
Metoden gik op for mig i et redaktionslokale på JydskeVesten i 2006. Siden har jeg brugt den i alt, jeg skriver og får færre og færre fejl.
Som jeg husker episoden var det en fredag eftermiddag, hvor der var ekstern oplægsholder på. Jeg husker ikke længere, hvad konsulenten talte om – kun, at han præsenterede følgende test i forbindelse med én af hans pointer:
FINISHED FILES ARE THE RE-
SULT OF YEARS OF SCIENTIF-
IC STUDY COMBINED WITH THE
EXPERIENCE OF YEARS…
Testen går ud på at tælle hvor mange f’er, der findes i tekststykket.
Tag testen selv inden, du læser videre!
Hvor mange f’er finder du?
Testen fik mig til at tænke
Første gang jeg tog den, fandt jeg tre f’er – men der er faktisk seks i alt, som vi af én eller anden grund bare overser. Afhængigt af din hjerne finder du mellem to og fire f’er. Kun de allerfærreste finder fem og jeg har ikke hørt om nogen, der ikke har prøvet testen før og finder alle seks.
Jeg har testet min bedste veninde. Hun er superstaver. Vi gik klasse sammen fra 3. til 9. i folkeskolen – i parallelklasse på gymnasiet. Hun er 0-fejls-diktat-typen – hver gang – og der er ikke noget at diskutere. … Hun fandt kun 3 f’er.
Det sjove var, at jeg havde prøvet testen før, så jeg vidste, at der var flere end dem, jeg fandt ved første øjekast. Jeg læste teksten igennem et par gange. Jeg fandt tre f’er – så fire.
Så læste jeg teksten igennem igen stavelse for stavelse for at være helt sikker.
– Ups! dukkede det femte og sjette f op.
Samtidig følte jeg mig sikker på, at jeg havde fundet dem alle.
Jeg var den eneste på redaktionen, der fandt alle seks f’er og sandsynligvis den dårligste staver af os alle.
Testen satte tankerne i gang. Ved at læse det, jeg skrev sta-vel-se for sta-vel-se, opdagede jeg, at jeg fandt mange flere af de fejl, som jeg ellers overlod til mine venner at korrigere … når de hele tiden skulle læse korrektur på mine ting.
Jeg blev også bare bedre til at stave.
Jeg kan kun læse en tekst sta-vel-se for stavelse, hvis jeg læser stavelserne højt for mig selv … Når jeg hører, husker jeg. Lige pludselig tog min stavning et kvantespring. Ikke kun fik jeg ind gennem ørerne, hvordan ordene lød i de enkelte stavelser. Jeg var også tvunget til at se på ordet. Samtidig med, at jeg kom til at læne mig op af min stærke side, hørelsen, blev det mentale billede mindre sløret. Jeg blev lidt bedre til at huske, hvordan ordene ser ud, når de skrives korrekt.
Har du det ligesom mig? Er du dårlig til at se ordene for dig? Er din visuelle hukommelse rigtig dårlig, selvom øret måske ikke fejler noget? … Så skulle du prøve metoden.
Når du er færdig med at skrive din mail eller artikel, kigger du på ordene sta-vel-se for sta-vel-se.
Giv dig god tid.
Kig på de enkelte ord, mens du læser dem, så opdager du pludseligt dine slå- og stavefejl.
Med tiden bliver du også bedre bekendt med ordenes stavemåde og med skriftsproget generelt.
Jeg er 35 år gammel. Jeg gennemgik universitet uden at kunne stave. Det har takket være hjælpsomme venner ikke været noget problem.
Jeg har endda haft en professor på universitet, der var ordblind. Du kan sagtens klare dig på Uni uden at kunne stave. Alligevel har det været 100 procent irriterende, at jeg ikke kunne skrive ordentlig dansk. Især, når jeg faktisk var rigtig god til at formulere mig og godt kunne lide at skrive.
Det var dog ikke det værste. Det værste var, at jeg ikke så nogen udvikling i tingene. Min stavning blev ikke bedre ligegyldig, hvor meget jeg skrev. Det ledte mig selvfølgelig til at tro, at jeg bare ikke kunne blive bedre – og at jeg altid og for evigt måtte inddrage andre i mine skriveprojekter (før de fik en kvalitet, jeg kunne tillade mig at sende videre i systemet).
– Du lærer det aldrig! tænkte jeg
Temmelig frustrerende som skribent.
Min stavning har også holdt mig tilbage. Sandsynligvis havde jeg fravalgt universitetet til fordel for journalisthøjskolen, hvis jeg havde troet, at der var chance for at komme af med det her handicap.
Uddannelsen som journalist tog jeg først i 2007 efter, jeg fandt metoden.
Når det er sagt, har jeg fundet en vej ud af problemet. Metoden er simpel.
– Læs ord-e-ne højt for dig selv sta-vel-se for sta-vel-se … Kig på ord-e-ne og læg mær-ke til, hvad du fak-tisk har skre-vet, mens du læ-ser din tekst.
Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du kan beskrive lidt nærmere, hvilket skrivebesvær, der plager dig.
Hvis du forsøger dig med metoden, må du meget gerne melde tilbage om, den virker for dig.
… Feedback please. Kom med den med det samme.
UPDATE (12.2.2014)
Gennem ca. et halvt år har jeg suppleret stavelse for stavelse-læsningen med en metode, der vist nok hedder ‘tapping’. Ja, tapping er også en form for akupunktur, men det er ikke den slags tapping, jeg mener.
Den, jeg mener, er metoden, der lærer dig at skrive mere korrekt.
Tapping er simpelt:
Stadig læser du dine tekster sta-vel-se for sta-vel-se, men du gør det ikke kun inde i hovedet eller højt for dig selv. Samtidig med korrektur-læsningen, bruger du din pegefinger og så slår du stavelserne i bordet, mens du læser dem.
Det hjælper på én eller anden måde til, at du får kigget grundigere på teksten foran dig, overser færre fejl og ikke mindst husker den korrekte stavemåde og de korrekte grammatiske former endnu bedre.
Ved brug af tapping har jeg personligt rykket mig endnu mere. Det er nu kun meget få tekster, der stadig nødvendigvis må korrekturlæses, før jeg sender dem afsted. Det meste klarer jeg selv via metoden og jeg bruger den hele tiden – til korrekturlæsning af mails, artikler og alt det andet, jeg skipper af.
35 Comments
Hehe fandt, KUN fem – gav derefter op og, ærligt SNØD – FY – Med hjælp af søgefunktionen fandt jeg dog det 6 F.
Nu staver jeg jo ikke som alle andre menneske, faktisk ser jeg ord i billeder og forstilliger mig altid billedet når jeg ser ordet. Ordblind!, bestemt.
Mener dog at man altid kan blive bedre – man kan nemlig hvad man vil, ellers vil man nok bare ikke nok. Herunder sin stavning forbedre sin stavning.
Hvor mange fejl havde jeg her? 🙂
Hej Torben
Tak for en lærerig artikel, test og metode.
Det udfordrer min tålmodighed at læse i stavelser, men det er nødvendigt. (-: Jeg fandt først 4 f´er og måtte derefter lede længe efter de resterende. Jeg lagde slet ikke mærke til f´erne i “of”. Min mor er dansklærer, jeg har en cand.mag i teatervidenskab og har selv undervist i dansk. Jeg er på den måde velbevandret i det danske sprog og elsker at skrive og tale. (-:
I folkeskolen troede jeg på et tidspunkt, at jeg var ordblind, men det viste sig, at det blot var udsagnsordsendelser i forbindelse med ”jeg” og ”at”, som jeg ikke havde styr på. Men det fik jeg så!
Men du har fat i noget rigtigt. Jeg har engang lært, at vi læser en tekst ikonisk, ser ordene som billeder og ikke i stavelser. Jeg er selv mægtig god til at rette andres stavefejl men overser mine egne, netop fordi jeg læser min tekst ikonisk og ikke i stavelser. Jeg er i dag jobkonsulent for en privat Anden Aktør, og hvis det er ok, vil jeg gerne bruge din tekst/test som inspiration, når jeg underviser i CV og ansøgningsskrivning.
Forsat god stavning!
Hej Gitte og Tom
Interessant pointe med den ikoniske læsning.
Den vil jeg tænke nærmere over.
Jeg burde i virkeligheden læse videre op på sagen. Stavning har ikke med klogskab at gøre. Der findes folk med staveproblemer fra toppen af toppen til bunden af Storyhunter. Der er mange, der kunne få gavn af metoden.
Jeg er meget glad for, at du kan bruge mit indlæg.
Jeg stiller gerne op med en historie, der underviser ud fra personlig erfaring.
Jeg sætter også stor pris på din henvisning, når du fortæller ideen videre.
Mange hilsner…
Jeg synes ikke selv, at jeg har problemer med at stave – og så alligevel. Når jeg tager forskellige tests, ligger jeg altid lavere, end jeg synes, jeg bør. Jeg kender andre, som har problemer med stavningen, og som kommunikationsrådgiver er det rart at kunne henvise til en metode, så mange tak!
Mvh
Tom
Genial artikel. Meget brugbart. Tak 🙂
Fandt 5 “f´er”. Efter en runde mere, kom nummer 6!
Har det på samme måde, husker audiotivt. Ikke visuelt.
Husker folks navne og samtaler, men ikke deres ansigter.
Ikke engang en smuk kvinde i rød kjole kan ændre ved dette faktum. Tidligere har jeg været ansat, i et par år, som tekstforfatter uden at kunne stave. Jeg kan skrive, tale og tænke. Men stave ? Nej.
Alligevel har jeg udgivet bøger, digte, sangtekster og skrevet film
Stadigvæk uden at kunne stave. Det har pint mig.
Andre har hjulpet mig med retstavning. Sidste år tog jeg,
et retstavningskursus til 7000,- Kr. Det tog 16 timer. Og det hjalp.
Mit indtryk er at denne artikel hjælper mere!
Metoden er rigtigt. Fokus på stavelserne og læse det højt.
Løsningen er ligesom sex. OP – MÆRK -SOM-HED.
/MB
Problemet med ”egne tekster” er at meget af det der skrives er ens egen tilgang til materialet (selvforståelse af indholdet) så når der korrekturlæses, ses de enkelte fejl ikke umiddelbart.
Når der læses på andres tekster, så ses fejlene tydeligt.
God artikel.
Tak for artiklen – interessant læsning. Jeg har altid været stærk til stavning, men fandt alligevel kun 3 f’er – så måske viser testen bare, hvordan en hurtig læser skanner en tekst – ved at udelade småordene – som “of”. Men, selv om der efter min mening ikke er sammenhæng mellem testen og metoden, så er metoden rigtig god, og jeg vil tage den med mig fremover..
Tak for du delte din historie med os!
Hej Anneline
Tak for din kommentar.
Da jeg tog testen anden gang, vidste jeg, at der var flere f’er end, jeg ville finde ved første øjekast – men ikke, hvor mange, der var.
Lignende situation er jeg i med hensyn til småfejl, hver gang jeg har skrevet en tekst, men ikke liiige har læst den sta-vel-se for stavelse endnu.
En anden sammenhæng er den rent historiske. Jeg fandt faktisk alle seks f’er ved at bruge metoden. Jeg gættede ikke. Prøv også lige og tænk, hvis jeg havde svaret ’syv’ 🙂
Du har nok ret i, at testen viser, at vi læser hen over småord, men er pointen med metoden så ikke, at den tvinger dig til at forholde dig til ALLE ord, du har skrevet?
Det er selvfølgelig lidt besværligt i starten, men det er ene og alene et koncentrationsspørgsmål og ingen kronisk lidelse. Nu til dags bruger jeg måske fem minutter pr. side på korrektur.
Hvis du nu bruger metoden, finder du så ikke temmelig let alle f’er? Hvad med fejl i dine egne tekster, hvis altså du har nogen overhovedet?
PS: Det her gælder for alle på bloggen – hvis du ikke kan finde alle f’er efter, at du har læst test-teksten sta-vel-se for stavelse, må du meget gerne lægge en kommentar. Jeg er i det hele taget meget interesseret i at høre, hvorfor du kan bruge metoden eller hvorfor ikke!
Det er spændende læsning. Tak for metoden og for at få del i dine erfaringer. Jeg er selv en meget sikker staver, nok fordi jeg også tænker ordene i deres grammatiske sammenhæng. Det står derfor tydeligt for mig, at ordet “irritere” i nutid skal ende på “r” i fx tredje person ental.
Når jeg har vejledt kolleger uden samme sikkerhed i stavning, har det hjulpet dem at blive opmærksomme på forskellen i endelsesbogstav ved at sætte “at” eller “jeg” foran hvert verbum i teksten. Jeg forklarer, at det er lige som verbet “at løbe” og “jeg løber”, hvor der takket være lyden ikke er nogen tvivl – og, vupti, verberne i teksten får den rette endelse.
Mine egne to børn har samme problem, som du beskriver. De er meget sikre og sprogbevidste i deres talte sprog, og har desuden godt fat om fremmedsprogene i folkeskolen – når der tales/høres. Men de har begge været helt ude at svømme, hvad angår at læse og at stave. Skolens pædagogiske linje har været interessant at følge og bakke op hjemme. Det har drejet sig om at få gjort barnet tryg ved selve aktiviteten skrive/læse. Så der har op gennem klassetrinene været læsning af lette tekster, stileskrivning med rettelse af kun de grundlæggende stavefejl i begyndelsen, og massevis af opmuntring i specialklasse med små hold. Og de har begge fået en mobiltelefon i en tidlig alder – for der fyrede de jo løs med sms’er, uden at tænke på, at det var skrivning !
Efterhånden er der hos begge børn kommet en konstruktiv selvkritisk læsning af egne tekster. De er helt klar over, at de er svage på stavning, men i mellemtiden har de fået så megen følelse af selvværd, at stavningen bare betragtes som det, de skal hjælpes lidt med – ligesom de hjælper kammerater med andre ting, som de selv har opfattet først.
Jeg vil vise børnene dit eksempel. Jeg tror, det supplerer dem på deres egne metoder, og det er jo fint. Men det vil også opmuntre dem at se, hvordan deres tilsvarende problem er blevet taklet af en journalist – som jo skriver åbent og hele tiden. En journalist, som er kommet videre med sin stavning i en voksen alder.
Det gjorde således stort indtryk på mig, da jeg hørte, at skuespilleren Ghita Nørby er tordnende ordblind. Store bjerge KAN altså overvindes !
Super information, tusind tak fordi du deler ud af den erfaring. Jeg vil fluks benytte “din” metode;-).
Da jeg gik i de små klasser, lærte vores klasselærer os at bruge netop opdeling i sta-vel-ser til at blive bedre til skriftlig dansk. Det har været en meget stor hjælp for mig, og jeg er tit den, der læser korrektur på tekster både på arbejde og i privaten. Jeg tog din test og skimmede den, fandt 3 f’er og læste den igennem og fandt alle 6. Mit største problem er, at jeg er for hurtig og ikke tager mig tid til at læse teksten eller ordene grundigt igennem. Ligeledes når jeg læser bøger, springer jeg tit ord over, præcis som din datter 🙂 Din tekst var en rigtig god opfrisker til igen at bruge me-to-den. Tak.
Hej Torben – Det var dejligt at få en metode til at forbedre sig på, og så er den såre enkel 😉
Jeg har altid haft min mand til at læse korrektur på mine tekster men nu vil jeg kunne selv… dejlig med en konstruktiv måde at lære tingene på.
Ha´en skøn dag 🙂
Hej Navnebror
Super aktuel og relevant indlæg. Jeg er virkelig glad for at jeg kom forbi din side og vil straks ved næste mail (og denne besked) gå i gang med øvelsen 🙂 . Kender alt for godt til problemstillingen, da jeg bruger twitter meget aktivt og skriver masser af mails dagligt.
Tak for deling, og ser frem til at følge din blog 😉
Torben Tronborg
Hej Torben,
Tak for en god og nem metode at komme de små og dumme stavefejl til livs. Det kræver en del tålmodighed at læse sine tekster, mails osv. i stavelser, men jeg tror på, at øvelsen gavner.
Jeg ser frem til, at prøve det af 🙂
Hav en herlig dag.
Ditte Vogter
Hej Torben
Ordblindhed er et seriøst handicap. Ordblinde bør kontakte ordblindeinstitutet i deres kommune. Der kan bevilges professionelle hjælpemidler.
Hej Torben, min svaghed ligger i formulerings delen. Jeg har svært ved at formulere mig på dansk, glemmer kommaer, og skriver alt for lange sætninger. Jeg overser oftest også måden at stave ord på. Jeg er 26 år gammel og har stor succes med at formulere mig mundtligt. Jeg er dybt skuffet over at jeg gang på gang dumper opgaver pga. mit skriftsprog. Kunne du foreslå noget som ville være hjælpsomt i forhold til læring af korrekt formulering? Det skal ligeledes siges at jeg taler 4 sprog flydende og at jeg er ved at lære mit 5. Derfor er min egen teori at jeg blander sprogene og deres udtryksmåder sammen, hvilket gør at mine tekster til tider ikke giver mening.
Håber du har en idé!
Hilsen Eva
Hej Eva
… Og undskyld det sene svar.
Jeg tror, at du lige som mig lærer sprog med ørerne og ikke øjnene. Jeg kender ikke så meget til andre metoder end den, jeg præsenterer her i indlægget. Metoden presser dig imidlertid til at kigge på ordene og det er min erfaring, at jeg bliver bedre og bedre til at stave og skrive grammatisk korrekt, når jeg bruger den. En metode, jeg er begyndt at bruge i forlængelse af den præsenterede, er imidlertid ‘tapping’.
Jeg hørte om den i samtale med en kunde og begyndte straks at bruge den selv.
Metoden er simpel:
Stadig læser du ordene stavelse for stavelse, men ved hver stavelse tapper du med din finger i bordet. På een eller anden måde hjælper det til, at du overser færre fejl, skriver mere korrekt og faktisk husker den korrekte skrivemåde endnu bedre fra gang til gang.
Jeg anbefaler metoden varmt. Jeg har kun hørt om den fra kunden og ikke engang researchet ‘tapping’ på nettet, så jeg skal ikke komme med eksterne henvisninger. Jeg ved bare, at den virker for mig. Selv ikke vigtige tekster, som artikler til mine kunders hjemmesider, behøver jeg at få folk til at korrigere længere. Tapping sætter prikken over i’et, hvis du vil lære at skrive ordentligt. I øvrigt skal du fokusere på det og øve dig, hver gang du skriver. Du skal væk fra det der med bare at knalde tingene ned på papiret og gå videre. Du skal fokusere og øve, øve og øve dig. Så skal det nok komme!
Jeg håber, at det jeg skriver på een eller anden måde også kan hjælpe dig.
Vh. Torben
Jeg f#cking elsker dig! Det har virkelig hjulpet mig!!
Så hvis man staver på den måde som du beskriver så er man faktisk ordblind?? :O
Altså jeg har kun lært at stave nogenlunde ordentlig ved at sms for meget og bruge stave kontrol
Men jeg trode at ordblinde heler ikke kunne læse?
er i øvrigt 15 og er går i 9 klasse så håber din metode virker
Hej Maja.
Der findes flere former for ordblindhed. Nogen ordblinde har sværest ved at læse, andre ved at stave, nogen har svært ved det hele. Nogen husker i ordbilleder, andre ikke. Hvis du går i 9. klasse og har mistanke om, at du er ordblind, kan du spørge din dansklærer om du kan blive testet for at finde ud af det. Så bliver det lettere for dig at få hjælp når du fortsætter på en ungdomsuddannelse.
Men prøv endelig metoden her og se om den hjælper dig.
Tak for godt svar Trine.
Jeg ved det ikke, men tror ikke, du er ordblind Maja. Måske har du lidt sværere ved det, end dem du sammenligner dig med. Sandsynligvis kunne du også stadig bruge noget øvelse. Keep SMSing! Hvis det er den måde, du lærer, så bliv ved. Der mangler et par kommaer i din kommentar og stavningen er nogenlunde. Du er allerede godt på vej 🙂
Hej Torben,
Super god artikel. Har selv brugt at læse stavelse for stavelse, men overser stadig ord, så tror jeg vil prøve tapping.
Er ikke den bedste til at stave, men ang. Maja’s kommentar, så kan jeg umiddelbart finde et par stavefejl:
ordenlig(t)
sms(‘e)
tro(e)de
hel(l)er
og (er) går
Det skal prøves, tak for tips.
Jeg fandt faktisk din artikel fordi jeg ikke kunne stave til sjette. Da jeg søgte på google kom den op som en af de første (lidt sjov synes jeg) Når men den fangede mig så jeg blev nød til at læse videre.
Jeg fandt først 3 så 5 og efter tredje forsøg 6 f’er.
Jeg har altid set mig selv som god til at stave, det er altid mig der læser korrektur på andres opgaver.
Jeg har en gang set en anden artikel om at så længe start og slut bogstavet står det rigtige sted og resten bare er der kan man sagtens læse hvad der står, og det giver jeg ret i, men jeg an godt se man kommer efter nogle stavninger ved at læse det højt sådan.
Nok også derfor vi nok alle er blevet sat til at læse høj den gang vi gik i skole.
Jeg fandt din artikel meget berigende og morsom, og jeg vil gemme den, til jeg en dag for brug for det.
Hilsen Katrine
Jeg har i mange år korrekturlæst først forfra, for at se om sætningsstruktur osv. er korrekt. Dernæst bagfra, for at kontrollere stavning af hvert enkelt ord. Når jeg læser bagfra tvinger jeg mig selv til at se på ordet og ikke sammenhængen. Sikkert lidt det samme du gør når du læser stavelser op. Om det er derfor jeg fandt 6 F’er i første forsøg eller hur ved jeg ikke. Men ingen tvivl om at det virker at tage kampen med sin hjerne 🙂
Hej Torben
Jeg er 14 år og har vildt svært ved at stave. Jeg har fået hjælp siden 1 klasse. Som hjalp end til i år. Jeg går i 8 klasse. Ved godt at det er et af de sværeste år.
Men når man går i 8 klasse begynder man jo at få karakter, og det er virkelig hårdt at få 0,2 hele tiden i sine stile, og hvad man nu ellers kan få karakter for.
Jeg syntes at dit råd er rigtig godt og vil bruge det til det næste jeg skal lave.
Så tak! 🙂
Fandt faktisk 6 F første gang 🙂
Hej Alberte
Jeg synes, jeg kan se, at du nok skal lære det, hvis du altså øver dig. Jeg var selv i samme båd. Det gælder bare om at hænge i, så vil du se resultater.
Det er i øvrigt imponerende, at du fandt alle 6 F’er. Du er den første, jeg har mødt, der gjorde. Kan du beskrive, hvordan du gjorde det.
Ha’ det rigtig godt og mist ikke modet.
Vh. Torben
Hej Torben
Jeg fandt også alle 6 F’er i første forsøg, og da du jo spørger til metoden, vil jeg gerne dele min med dig. Jeg ser nemlig overhovedet ikke på ordene, KUN på de enkelte bogstaver. Jeg aner i første omgang slet ikke hvad der står i teksten, men zoomer kun ind på bogstavet F, og leder derefter udelukkende efter bogstaver der har F-formen. Det kan være lidt mere udfordrende hvis der både er store og små F’er i den samme tekst, men som regel virker det for mig, og jeg finder ofte dem alle på den måde.
Og nu jeg er ved at svare, så vil jeg lige sige at det er en rigtig fin metode du her bruger. Jeg underviser elever i 7.-10. klasse med vanskeligheder i dansk, og denne metode bliver hermed puttet ned i baggagen sammen med de andre værktøjer til at arbejde med vanskelighederne. Så mange tak for den nye inspiration 😀
Hej Tina
Tak for kommentaren og godt, at du kan bruge metoden. Kan du fortælle lidt om de andre metoder, du bruger, når du underviser folk med læse-vanskeligheder? Har du evt. links til nogle bøger?
Vh. Torben
Super artikel, metoden vil jeg afprøve selv om jeg fungere omvendt, husker ansigter men sjælden deres navn 🙂
Tak for dit fine indlæg Torben. Du har ramt hovedet på sømmet, med dit indlæg om problemet med at stave. Jeg er, i en alder af 34, ved at gå ud af mit gode skind og har ikke kunne finde en løsning endnu. Så sent som idag, er jeg blevet påmindet mit problem ifm en jobsamtale på et reklamebureau. Kommentaren lød: “Jer kreative er enten ordblinde eller sjuskede – kig din præsentation igennem en gang til, næste gang du skal præsentere noget”. Som kreativ strateg lever jeg af, at lave strategiske præsentationer og kan få koldsved ved tanken om, at der bliver fundet fejl. Det underminerer simpelthen tiltroen til mit arbejde. Derfor gør jeg en dyd ud af at gennemlæse mine ting. Men lige lidt hjælper det. Jeg har lært teksten udenad efter anden gennemlæsning, og overser manglende ord og endelser. En gang imellem finder jeg endda ord, der ikke passer ind nogle steder. Min teori har længe været, at jeg omskriver mine sætninger så mange gange, inden jeg finder det rette udtryk, at mine sætninger ender med består af fem til ti sammensatte løsninger. Så, jeg sidder egentligt med to problemer. Jeg vil dog prøve, at benytte mig af dit forslag om “tapping” og sta-vel-ser, da jeg allerede nu kan se, at jeg kommer længere “ned” i ordene og sætningerne. Tak for indlægget. Det er bestemt er forsøg værd.
Jeg fandt altså 6, ved første øjekast
Hej Dorte.
Tak for kommentaren.
Det er meget usædvanligt. Jeg har i hvert fald ikke set det før. Skimmede du bare teksten og fandt dem?
Er du også god til at stave? Kan du også huske ordene, dvs. kan du se ordenes stavemåde for dig efter, at du har kigget på dem grundigt?
Vh.
Hej Torben Slot
Jeg har nu brugt det meste af min arbejds dag på din hjemmeside. Jeg kom til at lande her, efter at have søgt på: lære at skrive sætninger.
Jeg har tidligere og er nok stadig en del ordblind og fundet min egen vej frem i en verden af ord.
Har det nok lidt som dig og din familie, at man høre og husker tingen.
Uderover arbejder jeg selv lidt med hjemmeside, SEO via arbejdet og privat.
Så der er jo masser at lærer her på siden.
Jeg skriver da jeg vil høre om du laver fordrag engang imellem, og evt. hvor?
Tak for en lækker hjemmeside og godt indhold.
p.s. Håber ikke du får for ondt, i øjnene af teksten her.
Hej Maria
Tak for din mail.
Nej, jeg får ikke ondt i øjnene og finder heller ingen fejl i det, du skriver.
Jeg holder foredrag engang imellem – mest om copywriting, storytelling og SEO – men det er kun på opfordring. Jeg laver ingen kurser eller foredrag, som nogen forsøger at skaffe bookings til eller hvor jeg selv går ud og prøver at finde folk, der gider høre på mig.
Men, tak fordi, du spørger.
Hav det rigtig godt og god weekend,
Torben