Aktivt og passivt sprog – ultimativ skriveguide til brugen af verber

Brug dine verber, så teksten lever i læserens fantasi

Verber eller udsagnsord udtrykker handlinger, tilstande, holdninger og udtalelser i dine sætninger.

Når de optræder, danner læseren billeder af bevægelse i sin fantasi. Uden bevægelse er der kun de kolde facts tilbage – intet drama, ingen spænding, tragedie eller komedie.

Verberne puster liv i dine tekster, fordi de fortæller, hvordan historiens karakterer handler. Derfor er verberne vigtige og derfor tages de under behandling i stort set alle skriveguides, jeg har læst. Se citater nedenfor.

Men 2 ting:

Der findes…

1. Aktion-verber, dvs. udsagnsord, der er mere handlingsmættede end andre – ord, som bevæger sig mere, når du læser dem
2. Aktive og passive verber (ikke at forveksle): Som regel kan du bruge de samme verber på 2 måder: i en aktiv og passiv form. Den aktive er lettest at afkode for læseren. Den er også mere bevægelig og dramatisk

Og netop her kommer de forskellige skriveguides til kort. Alle anbefaler de et aktivt sprog, men man skelner ikke klart mellem 1 og 2. Nogle snakker kun om aktion-verber. Andre kun om aktive verber. Nogle blander 1 og 2 sammen, mens de taler om et aktivt sprog.

Det kan forvirre den lærevillige skribent. I jagten på et mere levende sprog begynder man at formulere sig uhensigtsmæssigt, bruge sproget på en måde, der ikke har nogen egentlig skriveteknisk grund. Det skal denne artikel rette op på.

På forhånd advarer jeg om, at artiklen er temmelig lang. Stoffet er også lidt teknisk og tungt, men hvis du har tålmodigheden og gerne vil lære, får du indsigt i nogle af sprogets vigtigste virkemidler.

… Såååå hent en kop kaffe. Sæt dig godt til rette og læs, hvordan du skal bruge dine verber, når målet er at skrive en tekst, der lever.

Alle skriveguides siger det: ‘Brug stærke verber, der viser faktiske handlinger’!

Brug aktion-verber – verber, der lever i læserens fantasi

Den såkaldt systemisk funktionelle lingvistik giver os nogle redskaber til at udskille verber, der skaber fremdrift, spænding og drama.

I gennemgangen, jeg starter nu, henholder jeg mig til Per Sallings artikel, Passivt sprog og aktivt sprog. Læs den for flere detaljer.

Kort sagt kigger man på verber som udtryk for handlinger og inddeler dem i 4 procestyper:

Klik for mobilversion – Bearbejdet med udgangspunkt i Per Sallings artikel, Passivt sprog og aktivt sprog

Når du inddeler verberne i procestyper, får du en bedre fornemmelse for, hvor aktionmættede de er.

Du ser, at der ikke er så meget bevægelse i verber, der betegner mentale processer, som i egentlige handlinger, der skaber forandring i det fysiske rum:

Det samme gælder for relationelle og verbale udsagnsord:

Den første sætning er mere neutral og stillestående end den anden, som viser episoden handling for handling.

1. råd til brugen af verber bliver, at du skal prioritere udsagnsord, der udtrykker fysiske handlinger eller rettere: handlinger, der på den ene eller anden måde påvirker ting i det fysiske rum.

De giver mest liv til teksten.

Aktive og passive verber

De fleste verber, der hører ind under de 4 procestyper, kan bruges på 2 måder – enten i aktiv eller passiv form.

Aktiv-formen gør teksten lettere at forstå. Formen gør verbernes bevægelse tydeligere for læseren.

Aktiv- og passivformen ligger i sætningens udsagnsled og grundled.

• I aktiv-formen er det grundleddet, der udfører handlingen, mens udsagnsleddet bestemmer, hvilken type af handling, det drejer sig om
• I passiv-formen er grundleddet genstand for handlingen, dvs. handlingen ‘gør noget’ ved grundleddet. Udsagnsleddet bestemmer igen, hvilken handling, der udføres

Her er nogle eksempler på aktive og passive sætninger i simpel og mere kompliceret form:

I det aktive eksempel er ’manden’ sætningens grundled. Manden gør noget. Manden kører bil.

I passiv formen gør manden ikke noget. Han er genstand for handlingen. ’Noget’ bliver gjort mod ham. Han køres eller bliver kørt, altså er sætningen passiv.

I den første aktivform handler alle sætningens grundled, nemlig ’vi’, ’aktien’ og ’investorerne’. Verberne fortæller, hvordan grundleddene handler: Vi risikerer… aktien falder… investorerne sælger…

I de to næste aktivformer handler sætningens ene grundled også: Risikoen hænger… Risikoen vil hænge…

I passiv-formenerne har sætningerne 2 grundled, nemlig ’Risikoen’ og ’frasalg’. Når de enten ’bliver’, ’vil synes’ eller ’er blevet’, bliver der handlet imod grundleddene og sætningerne er passive.

Den første del af sætningen er passiv (er blevet). ’Risikoen’ forårsager eller gør ikke noget. Derimod har noget gjort risikoen overhængende. Den sidste del af sætningen er stadig aktiv (aktien falder / investorerne sælger), dvs. aktien forårsager et fald, ligesom investorerne forårsager frasalg.

Hvem gør hvad og hvad gøres mod hvem?

Aktiv- og passiv-formen af verber kan bruges i flere grammatiske tider:

Klik for mobil-version eller større billede – Bearbejdet med udgangspunkt i skema på http://hobugt.dk/ordbog/grammatik/udsagnsord.htm.

 Passiv og aktiv bydemåde?

Jeg har researchet en del for at finde ud af om sætninger i bydeform kan være aktive eller passive. En sætning som ’Deltag i konkurrencen og vind fine præmier’ har mig bekendt ikke noget udsagnsled og grundled. Man finder i hvert fald ikke udsagnleddet ved at sætte ’at’ eller ’jeg’ foran ordet og grundleddet ved at svare på det spørgsmål, som ’hvem’ eller ’hvad’ + verbum stiller.

Sætningerne: ’At / jeg deltag’ og ’Hvem / hvad deltag’ giver ingen mening.

Flere steder på nettet siger man, at sætningen har implicitte udsagnsled og grundled. Dét sætningen implicit siger, er ’Du bør deltage i konkurrencen og vinde fine præmier’. I sætningen vil handlingen udspringe fra grundleddet – altså er sætningen aktiv.

Spørgsmålet er om man ikke ligeså godt kan oversætte sætningen sådan her: ’Du opfordres til at deltage i konkurrencen og vinde fine præmier’. Her er grundleddet genstand for handlingen – altså er sætningen passiv.

Hvis du kender noget til sagen, må du meget gerne kommentere!

Aktive verber giver sprog, der er lettere at forstå

I passiv form stiller sætningen større krav til læseren. Udsagnsleddets handling udgår ikke fra grundleddet. Derimod går den ud over grundleddet og kun ud fra konteksten ved vi, hvem der udfører handlingen.

I sætningen ’manden kørtes herfra i bil’ er det uklart, hvem der kører bilen. Det kan være bilen selv, som i Knight Rider, Transformers eller Steven Kings ‘Christine’. Det kan være personale fra sindssygehospitalet, mandens kone eller andre. Hvem det er, må vi tænke os til.

–    Brug ekstra hjernekapacitet på mig. Ellers vil du ikke forstå mig, siger den passive sætning.

Kravet er overkommeligt i simple sætninger. I mere komplekse bliver det unødvendigt svært for læseren. Fat fx denne her:

Døm selv, om sætningen bliver lettere at forstå, hvis vi formulerer den aktivt:

Passiver er gode til bevidst vildledning i salgs- og handelsbetingelser, i forsikringspolicer og alt muligt andet juridisk materiale. Gad vide, hvor meget ekstra-arbejde bestanden af advokater får, fordi så mange lovtekster bruger så mange passiver?

Når du i aktiv-formen direkte får at vide, hvem eller hvad der forårsager den handling, som udsagnsleddet udtrykker, bliver sætningen lettere at forstå for læseren.

Samtidig bliver teksten mere nærværende.

Selv, når man skriver om stilhed, får den bevægelse ved brug af de rette verber i aktiv form. Tag fx denne passage fra T. S Elliots ’Four Quaters’:

The stillness, as a Chinese jar still

Moves (aktiv) perpetually in its stillness.

Not the stillness of the violin, while the note lasts (aktiv),

Not that only, but the co-existence,

Or say that the end precedes (aktiv) the beginning,

And the end and the beginning were (aktiv) always there

Before the beginning and after the end.

T. S. Eliot (1888 – 1965)

Det aktive og inaktive grundled eller subjekt

Specielt udsagnsled, der udtrykker fysiske handlinger, virker mættede med aktion på læseren. Men det er ikke kun udsagnsleddets type af handling, der bestemmer, om sætningen lever. Dets forhold til grundleddet har også betydning.

Hvad enten det aktive udsagnsord udtrykker holdninger, talehandlinger, tilstande og relationer eller fysiske handlinger, har de altid en synlig aktør. Der er altid et grundled eller et subjekt, der udfører.

Det kan være en aktør i overført betydning: ’Sneen daler over Gammelby!’ eller ’finanskrisen presser prisen på byggeri’. Det kan også være mennesker eller andre væsener med bevidsthed, vilje og evne til at handle: ‘Postbuddet kom forbi med et brev’, ’Hunden bed postbuddet’.

Dermed kan udsagnsled også inddeles efter deres ’agentiv’ eller agent.

• Middel-agenten bruges, når processen forløber, uden at nogen egentlig får den til det: ’Sneen daler… ’, ’tiden løber’, ’finanskrisen trykker’.
• Effektiv-agenten bruges, når nogen effektuerer processen: ’Manden kører bil’, ’Løven brøler’, ’Vi leverer det bedste match mellem pris og kvalitet’.

Man kan næppe sige, hvilken agent, der skaber de klareste billeder hos læseren, men selvsagt bliver teksten mere anonym og upersonlig, des mindre du bruger effektiv-agent.

Middel-agenten kan udmærket bruges til at skabe stemning, atmosfære og univers i teksten, men husk, at du typisk skaber fremdrift gennem en ‘virkelig’ aktør – et levende væsen, der ‘gør noget’.

Det er her, du som læser bedst kan identificere dig. Her forstår du mest umiddelbart helte og banditter.

Hvad sker der, når vi ser bort fra aktøren?

Mange videnskabelige og faglitterære værker ser fuldstændig bort fra handlende personer. De er skrevet, så du kan bruge dem, når du søger fakta eller metode. Deres rene objektivitet giver dem deres informationsværdi. Vi kan stole på dem, som vi stoler på, at jorden er rund, fordi personer ikke blander sig i den viden, de formidler. Objektive fakta eksisterer uafhængigt af personer, der tilfældigvis handler på bestemte måder. Videnskabelige afhandlinger formidler dem sådan. Men indtil du finder dine fakta, er værkerne altid kedelige at læse – og når du finder, lægger du bogen bort eller klikker videre.

En god historie derimod bruger flere virkemidler end netop fakta til at give teksten fremdrift og få læseren til at læse videre. Det gælder uanset, om historien har et litterært, journalistisk eller kommercielt formål.

Enhver god historie har en hovedperson. I de fleste kommercielle tekster er kunden hovedpersonen. Ligeledes har journalistikken, romanen, novellen og filmen sine hovedpersoner. Det skal genrerne have for at rive publikum med. Når du bruger effektiv-agent, fremhæver du tekstens hovedpersoner og gør dramaet en tjeneste.

Konklusion

Nu nærmer vi os en indsigt i, hvordan du bør bruge verberne i dine tekster, når sigtet er at få teksten til at leve.

Benyt en høj frekvens af

1. Aktion-verber
2. Aktive verber
3. Sætninger med effektiv agent som grundled

Selvfølgelig er verberne kun én ingrediens. Hvis du vil skrive en tekst, der bliver levende for målgruppen og ‘rammer dem’, må du også beherske disposition og struktur, direkte tale, brugen af adjektiver og andet, der angår opbygning af den ’gode sætning’, takt, tone osv. osv..

Der findes faktisk også undtagelser til rådet om at bruge aktivt sprog. Mere eller mindre bevidst vildledning er een af dem, men passiver kan være hensigtsmæssige flere steder – især, når du skriver til nettet. Det vil du læse om i mit næste indlæg.

I dette håber jeg at have bidraget lidt til din sprogbevidsthed. Kommenter gerne, hvis du har ris, ros, pointer, jeg har overset eller glemt.

Ærlig talt synes jeg nok, at nogle af mine eksempler kunne blive bedre. Hvis du har ideer til dem – eller eksempler, der modviser mine påstande – må du straks kommentere.

Tak for tålmodigheden.

Til top