Skriv korte sætninger i tekster til web
27/08/2014
Aktivt og passivt sprog – ultimativ skriveguide til brugen af verber
22/10/2014
Det er lettere at læse sætninger, der indeholder et enkelt budskab og tekster, hvor budskaberne er tilrettelagt i en logisk rækkefølge
– Man kan ikke sige det hele på én gang, sagde en redaktør til mig, da jeg som ganske grøn skrev for JydskeVestkysten.
Han hentydede til mine indskudte sætninger. Af hensyn til tekstens readability (læsbarhed / afkodelighed) bør de undgås så vidt muligt.
– Jo færre pointer dine sætninger hver for sig indeholder, jo lettere bliver de at læse, sagde han.
Hvad er en indskudt sætning?
Jeg er ikke grammatiknørd. Jeg kender ikke alle officielle skriveregler og vil næppe kunne give eksempler på alle slags indskudte sætninger.
De mest elementære af slagsen opstår dog, når udsagnsled og grundled skilles ad af et mellemliggende udsagnsled og grundled
Direktør Søren Jensen, der har en fortid i McKinsey & Company, kender til Strategic Management Consulting.
Sætningen mellem de to kommaer er en indskudt sætning. Den kan undværes uden, at sætningen som sådan går i stykker, dvs. det er en led- eller bi-sætning i forhold til hovedsætningen. Den skiller hovedsætnings grund- og udsagnsled (Direktør Søren Jensen & kender) fra hinanden ved at indføre et mellemliggende udsagnsled og grundled (har & der). Sådan kender man typisk en indskudt sætning.
De kan også komme i andre former. Læs mere under overskriften 1.3 Ved indskud, udråb og andre selvstændige sætningsdele, der kan udelades (‘parenteskomma’), hvor Per Salling forklarer dem i relation til kommatering på sin fremragende blog, Omatskrive.dk.
Hvad er problemet ved indskudte sætninger?
Det er lettere at læse og forstå en sætning, der indeholder et enkelt budskab.
Indskudte sætninger blander flere pointer ind i samme sætning. Pludselig skal læseren dechifrere flere budskaber på en gang – tænke tilbage på noget, der allerede er skrevet eller vente på, at noget bliver forklaret længere nede.
Det kræver hjernekapacitet. Den har læseren ingen af.
Dvs. typisk hár vedkommende, men man gider ikke bruge den på komplicerede sætninger, der kunne være skrevet mere enkelt, hvis da bare forfatteren havde forstand på sit emne og / eller kunne forklare sig.
Læserens opmærksomhed er minimal på nettet. Hvis du misbruger bare et støvkorn af den, klikker han eller hun væk fra dit website. Læser forventer kvalitet på nettet. Man gider ikke tænke for forfatteren, men har nok i at tænke for sig selv.
Så gør det let for læseren og det kan være, du får vedkommendes opmærksomhed. Giv læseren de bedste betingelser for både at læse og forstå dig – og for at ville læse mere fra din hånd.
Eks.
Indskudte sætninger kan være svære at komme af med – men det kan lade sig gøre, hvis du disponerer korrekt.
I Microsoft, hvor jeg i 9 år arbejdede med agil projektledelse, blev jeg fortrolig med både fordele og ulemper.
Vs,
I 9 år arbejdede jeg med agil projektledelse hos Microsoft. Her blev jeg fortrolig med både fordele og ulemper.
Eks.
Manden af stål, Superman, som de kaldte ham, der kom fra planeten Krypton og fik sine kræfter fra solen, stod nu foran General Zorg fra samme planet parat til det endelige opgør.
Vs.
De kaldte ham Manden af Stål, Superman. Han kom fra planeten Krypton og fik sine kræfter fra solen. General Zorg kom fra samme planet. Nu stod de parat til det endelige opgør.
Alle passager er mig bekendt sprogligt korrekte. Døm selv, hvilke der er mest potente og lettest tilgængelige for dig som læser.
Selv vælger jeg til enhver tid at levere den uden indskudte sætninger. Konstruktionen gør, at læseren ikke behøver at stoppe op og genlæse passagen for at hitte rede i helheden.
Skriv gerne nedenfor, hvis du har tanker om indlægget!
6 Comments
Jeg er meget uenig.
Jeg har aldrig haft problemer med at begribe meningen i en velforfattet indskudt sætning. Det handler om, at forfatteren – hvilket du også er inde på – disponerer fornuftigt, når det kommer til sætningsstruktur.
Det, der ofte kan være voldsomt ødelæggende for en sætning, er, at kommaerne er sat af en blind mongol. Det ødelægger læserytmen, og jeg synes, at fejlkommatering er værre end at bruge en indskudt sætning mere snarere end en mindre.
Et andet problem er også folks generelle læsefærdigheder. Hvis de afspejles i folks skrivefærdigheder, så er der ikke håb for meget andet end pixiebogsformatet i fremtiden.
Hej Niels
Tak for kommentaren og undskyld, at jeg var så lang tid om at publicere den. Jeg så den og så kom jeg fra den igen. Sorry!
Jeg er enig med dig så langt, at indskudte sætninger ikke bør afskaffes i alle formater. På print går de udmærket. Her læser vi på en anden måde end på nettet, hvor vi har meget større tendens til at scanne fremfor egentlig at læse teksten.
Hvor ville vi også være, hvis vi fx ikke tillod en forfatter som Nabokov, der skrev romanen ‘Lolita’ at bruge indskudte sætninger. Nabokov bruger dem hele tiden og skriver generelt meget lange sætninger, hvor tanker og observationer kringler sig ud og ind mellem hinanden. Men … For det første er Nabokov en mester i sproget, en genial observatør og en stor tænker / kommentator. For det andet giver hans sætninger mening ift formatet. Det er formatet (romanen på print), der gør, at han slipper af sted med sine sætninger. Han ville simpelthen ikke være blevet læst, hvis han havde publiceret ‘Lolita’ som en serie af webtekster på en hjemmeside. Eller hvad tror du?
Vh.
Hej, jeg er udmærket klar over at denne artikel og tråd er knap 6 år gammel (ift. seneste indlæg). Nu jeg finder den, så skyldes det, at jeg leder efter en hjælp til ikke at tale i lange sætninger, hvor jeg i øvrigt altid benytter mange indskudte sætninger, som nok er det egentlige problem; altså at jeg som her bliver ved med at gå flere led ind, da jeg gennem de sidste seks år på universitetet, i stigende grad har gjort mig selv mere og mere uforståelig, og det går udover mine mundtlige præstationer, såvel som skriftlige. Den lange lange struktur er for at illustrerer mit problem. Jeg kan reelt ikke føre en samtale med folk uden at tabe modtageren undervejs. Det er et problem. Min hjerne fungerer simpelthen i de her lange komplicerede sætninger, der bliver leveret på samme tid, og så kan jeg ikke komme til sagen. Lad mig lige omformulere den sætning: Min hjerne tænker i lange komplicerede sætninger. Det gør den fordi, alle tanker ikke er sekventielle men nærmere parallelle. Det betyder jeg ikke kan komme til sagen hurtigt nok. Jeg kan heller ikke formulerer mig enkelt nok. Den her omskrivning to lidt tid. Jo mere jeg ved om et emne jo værre bliver det. Jeg er udmærket klar over, at man kan konstruerer tekst, som med den omskrivning jeg kæmpede mig til. Det er noget sværere når man taler. Det har jeg slet ikke tid til det i en eksamens situation, hvorfor jeg skal bruge ekstra lang tid, på at forberede mig til mundtlige eksamener. Så jeres samtale er interessant. På nettet gælder muligvis andre regler, end på tryk. Jeg er dog anekdotisk bevis for, at problemet er endnu større i tale. I tale kan man sagtens lave pauser, ligeså vel som man på skrift kan sætte komma. Men i tale husker folk ikke længe nok, og kan ikke gå tilbage og læse igen, hvis sammenhængen smuldrer for modtageren. Det ærgerlige er at google hverken på dansk eller engelsk, kan give mig resultater, der handler om mit konkrete problem.
Lad mig konkludere:
Resultatet er kortsagt, at jeg ikke kan fatte mig i korthed.
I virkeligheden handler det ikke om sætningens konstruktion, men om modtagerens kapacitet til at huske detaljer efter de bliver formuleret. Ergo er jeg af den opfattelse, at lange indskudte sætninger, med bisætninger der går flere led ned, som denne her sætning for eksempel, sagtens kan bruges i stort omfang, men det er ikke læse og skrive evnen hos modtageren, der dikterer forståelseskapaciteten, men derimod korttids hukommelsen og læseteknik. Pointen er, at man ved at tage højde for dette i sin tekst, sagtens kan levere en god sammenhængende forståelse. Det kræver man ved, hvordan man gentager sig, og hvor lange ens sidespor er. Vi kan sagtens huske hele emnet f.eks. indskudte sætninger. Det er fordi vi gentager os i direkte referencer til dem, men kan du huske starten af en sætning? Ja, generelt set. Det er fordi vi ikke bruger lange sætninger ret ofte. Når vi benytter indskudte sætninger, gør vi dem længere, og hvert niveau ind øger mængden af information og pointer vi skal huske på for hver uafsluttet sætning. Nu er jeg nødt til at minde læseren om, at forståelighedsgraden også afhænger sidespor såvel som at gentage pointerne. Derfor skal jeg igen minde om, at min vinkel startede med talesprog. Hvis jeg har tabt sammenhængen her, så skyldes det netop at sidesporet blev for stort. Derfor gentager jeg igen, at mit problem også gælder mundtlig kommunikation. Det betyder, at jeg ikke kan nå, at leverer sætningen i fuld længde, samtidig med at jeg kan foretage de nødvendige ændringer, så budskabet ikke går tabt. Jeg behersker simpelthen ikke evnen til at forholde mig til min egen tankestrøm. Derfor er jeg nok nødt til at lære at tale bedre, og lade detaljerne gå tabt.
Derfor vil jeg også mene, at konklusionen er at det ikke er modtagerens evne til at læse komplicerede sætninger. Ej heller skribentens evner til tegnsætning. Men derimod skribentens evne til, gendrivelse, og præmis-forklaring, som afgør om sætningen er forståelig. Det jeg mener med præmis-forklaring er, at de uddybende forklaringer af “glemte” præmisser, ikke bliver skudt ind løbende. Jeg tror altså, ikke på det handler om læse- eller sproglige evner, men derimod anvendelsesevne. Jeg fandt ikke hjælpen her, men jeg tænker mit indspark er interessant for dem der måtte forstå min slet anvendte formuleringsevne.
Hej Peder
Vildt indspark!
Jeg har ikke selv noget svar på dette, men lader det stå som en tangentperspektivering. Knæk og bræk!!
Måske du selv skulle undlade de indskudte sætninger, når du taler så hårdt imod det “ Dvs. typisk hár vedkommende, men man gider ikke bruge den på komplicerede sætninger, der kunne være skrevet mere enkelt, hvis da bare forfatteren havde forstand på sit emne og / eller kunne forklare sig.” kan sagtens være du har sat det ind for at understøtte dine pointer, men den er ikke kludret nok til dette formål.
Hej Jens
Det er en lang sætning, du henviser til og vel heller ikke det mest elegante eksempel i min portefølje. Man kunne sagtens udskifte nogle kommaer med punktummer og på den måde gøre den lettere at sluge. Sætningen indeholder dog ikke alle mulige indskudte betragtninger, der forstyrrer flowet i din læsning. Derfor mener jeg faktisk, at din kritik er en smule forfejlet.