Behavioral targeting / re-targeting – Hvad fører det til og konspirerer Google med USA?

Sociale beviser – skab mere engagement ved præsentation af samme på sit website
17/08/2011
DR1 21Søndag, d. 4.12 – Grotesk ulødig journalistik
05/12/2011
Sociale beviser – skab mere engagement ved præsentation af samme på sit website
17/08/2011
DR1 21Søndag, d. 4.12 – Grotesk ulødig journalistik
05/12/2011

GoogleFølgende stiller spørgsmål til en kendt bloggers betragtninger om behavioral targeting og retargeting.

Da jeg først publicerede indlægget, nævnte jeg personen ved navn og linkede til de tre indlæg, der behandlede sagen på hans blogs. Efterfølgende har han åbenbart fortrudt sine skriverier. Mine henvisninger 404’ede og hans indlæg var ikke længere til at finde.

Jeg har imidlertid brugt en del tid på at forstå hans tanker. Da tankerækken fortæller en god historie, som også kan læses uden personlige referencer og da mit oprindelige indlæg (og selvfølgelig også hans) stiller skarpt på relevante aspekter af behavoiral targeting og datasikkerhed – har jeg valgt at beholde det på Storyhunter. Med respekt for, at han tilsyneladende ikke ønsker at blive taget til indtægt for hypotesen, har jeg slettet de personlige referencer og gengivet bloggeren som anonym.

Nuvel…

Bloggerens indlæg er skrevet i en fart fra den 13.-14. oktober. I alle indlæg fremgår det, at et teleselskab har spurgt om lov til at købe adgang til hans Google Analytisk-konto. Hans blogs har ’et par hundred tusind månedlige unikke besøgende’.

–          Manden har fat i folk, tænker teleselskabet.

Det skal bruge adgangen til re-targeting af hans publikum – dvs. til at annoncere for hans læsere rundt på Nettet. Det lader sig gøre ved at placere en cookie i din browser, når du besøger hans blogs. Cookieen aktiverer teleselskabets annoncer rundt på Nettet, hvor du ellers kommer og hvor det har affiliate-aftaler. Det kan fx være Ekstrabladet eller BT.dk.

I indlæggene på hans blogs og på Facebook, overvejer han de etiske, juridiske og forretningsmæssige aspekter af re-targeting, som den jeg nævner – og af behavioural targeting i det hele taget.

Jeg skal forsøge at opsummere pointerne og slutte af med lidt stof til både din og hans eftertanke.

Google bruger behavioral targeting til at kontrollere, hvad vi tænker

Behavioral targeting kigger på din Internet-historik. I forhold til bannerreklamer kan et website placere en cookie i din browser (‘Pixel Dropping’). Når du besøger andre sites, som førstnævnte har aftaler med, viser de websites bannere. Det er en fordel for Websitet. Det ved jo i forvejen, at du er interesseret. Det viste du, da du i sin tid besøgte det og det lagde en cookie i din browser.

Via cookies kan annoncører re-target dig og udsætte dig for en meget mere kontrolleret og massiv strøm af reklamer og således påvirke dine køb.

Det sidste nye skulle så være, at Google tillader handel med re-targeting. Hvis jeg som teleselskab, kan se, at du som blogger, har fat i et segment, jeg kan bruge – kan jeg købe adgang til segmentet. Jeg kan betale dig for, at du lægger en cookie i dine brugeres browser. Cookie aktiverer mine reklamer rundt på Nettet, hvor dine brugere kommer.

De etiske aspekter vækker diskussion.

Må man det? Er der ikke et eller andet galt med det et eller andet sted? Jeg giver i hvert fald ikke tilladelse til, at et website må lægge cookies i min browser. Jeg kan selvfølgelig bare slette den eller indstille browseren, så jeg ikke længere får dem, men alligevel…

Den kendte blogger giver ikke meget for diskussionen.

Den er en sidebemærkning i forhold til det virkelige issue – måske endda en afledningsmanøvre. Den virkelige diskussion handler om, hvordan fx en af verdens største Internetbutikker – Google – konsekvent og uden at spørge os fra gang til gang kortlægger vores brugeradfærd.

Det sker gennem Google Analytics, som Google stiller gratis til rådighed og som så godt som alle hjemmesider bruger til info om deres besøgende. Når hjemmesiden får adgang til data om brugeradfærd, gør Google selvfølgelig også.

Google videregiver data til Adwords-annoncører, men hvad værre er – Google bruger adfærden til at kontrollere informationen, vi finder frem til i vores søgninger. Når Google iagttager, at du har den og den Internet-historik, giver den de og de sponsorerede, men også organiske links, som resultat af dine søgninger.

… Og den stopper ikke her.

Google kontrollerer sågar producenterne af indhold til Nettet. Det sker ved i en art ’symbiotisk forhold’ til producenterne.

Indholdsproducenterne retter sig efter Google. Det må de nødvendigvis. Kun sådan bliver indholdet vist i søgemaskinen og kun sådan rammer producenterne deres målgrupper.

Google og USA hjernevasker os

Den, der kontrollerer tilgængelig information, kontrollerer, hvad vi tænker. Det er elementær diktatorer-psykologi.

Påstanden er, at Google ikke kun via Analytics afdækker og sælger indsigt i vores adfærdsmønstre – ikke kun ødelægger enhver fornuftig path to conversion-analyse ved at lukke op handel med segment. Google påvirker selve måden, vi tænker på. Google påvirker vores bevidsthed og de valg, vi træffer ved at styre både adgangen til information og produktionen af samme.

Det lyder selvfølgelig vildt, at Google serverer upartisk information ud fra søgeord, kliks og sider, du allerede har set på Internettet. Men – det er i hvert fald rigtigt, at jeg ikke nødvendigvis får samme søgeresultater, som du, kære læser, selvom vi bruger samme søgeord i hver vores browser? Det kan selvfølgelig skyldes, at vi fx søger fra forskellige steder i landet, men rygtet siger også, at det afhænger af om vi op til søgningen har forskellig søge-historik.

Men hvordan er det lige, at Google udvælger resultatet af vores søgninger ud fra søge-historikken?

Det ved ingen. Kun Google kender Googles algoritme.

Skræk-scenariet er, at Google sælger sin information til organisationer med ressourcer til at sætte sig på hele informations-territorier. Institutionen USA har fx ’udvidet adgang’ til info, der lagres på amerikanske servere.

De fleste Google-servere står i USA.

Den kendte blogger henviser til ’The Patriot Act i forhold til cloudløsninger og Persondataloven – Om hvorfor Odense Kommune ikke må anvende Google Apps for Datatilsynet’.

… Men hvad nu hvis Google i samarbejde med USA serverer den information til resten af verden, begge parter er mest interesseret i, at vi får?

Hvad nu, hvis Google og den amerikanske efterretningstjeneste samarbejder om at få os til at producere propaganda, der tjener deres interesser?

Genialt – right?

Criminally Insane!!!

Enhedslisten deler adfærdsoplysninger med USA

Det sjove er selvfølgelig, hvordan alle virksomheder, organisationer, institutioner lige med undtagelse af bankerne uden videre deler oplysninger med Google og dermed måske den amerikanske stat?

De gør de selvfølgelig for at få gratis oplysninger om brugeradfærd på deres hjemmesider, men hvordan er det nu, den går:

–          If it’s free, you’re paying for it!

Hvordan tør Enhedslisten? Hvordan tør Hizb-ut-tahrir.dk?

–          Vel kun fordi, de ikke er opmærksomme på problemet – og det er vel sådan Google vil have det, ræsonnerer den kendte blogger.

Det er også bemærkelsesværdigt, hvordan ’9 ud af 10 i Danmark, der arbejder professionelt med webanalyse er 1) Uddannet af Google, og 2) Arbejder med Google-teknologi, der gi’r adgang til viden om brugeradfærd på stort set alle danske virksomheders og organisationers hjemmesider.’ – dvs. Google står også for den eksplicitte uddannelse i, hvordan folk, bruger Analytics, Adwords, skriver og optimerer, så indlæg dukker op i Googles søgemaskine.

–          Meget, meget betænkeligt!

Den kendte blogger har en del andre eksempler på skummel behavioral targeting og re-tageting.

Det er sindssygt underholdende at læse (eller var underholdende dengang, hans indlæg var synlige!).

Igen og igen påpeger han dog, at der ikke er noget i vejen med re-targeting som teknologi – kun måden den bruges eller kunne bruges på.

Kendt blogger rundt på gulvet

–          Hvis jeg virker lidt mindre rationel end vanligt, så er det, fordi jeg kognitivt har det som et medlem, der har netop forladt Scientology, skriver den kendte blogger.

Hvis jeg ellers gengiver ham rigtigt – og det er ikke helt let, fordi tankerne er meget nye også for ham selv – forstår du formentlig også, hvad der får en fattet mand rundt på gulvet. Jeg synes, det er godt tænkt. Jeg kan også sætte mig ind hans oplevelse.

–          … Jeg har regnet den ud … den er OND!

Lad mig alligevel komme med et par spørgsmål, som kan være med til at raffinere teorien.

Hvad er en konspirationsteori?

Først bør du have dette in mente:

Professor i pædagogik, læring og filosofi, Kasper Lippert-Rasmussen fra Århus universitet har studeret de argumentatoriske brister ved konspirationsteorier.

Han opstiller to kriterier for den dårlige af slagsen.

  1. De accepterer præmisser for deres teori, som de aldrig ville acceptere, hvis sagen gik dem imod
  2. De bruger åbenlyst usandsynlige hjælpehypoteser, alene fordi de støtter konspirationsteorien

Du må selv, kære læser, vurdere om den kendte bloggers teori, er den ene eller den anden slags. Lippert-Rasmussen beder dig huske, at også Watergate-skandalen startede som konspirationsteori.

Det mulige er ikke nødvendigvis det sandsynlige

Det er klart, at Google nødvendigvis influerer indholdsproducenterne, når søgemaskinen via en algoritme lader indhold figurere højt eller lavt på resultatsiderne.

Det giver sig selv, at når indeksering foretages af en maskine, vil indhold, der opfylder bestemte målbare kriterier have større chance for en topplacering. Det vil man spekulere i og indrette indlæg efter, hvad enten Google vil det eller ej.

Det er også klart, at Google i samarbejde med USA vil kunne øve semantisk og politisk manipulation, hvis de ønskede det – men kunne de gøre det uden, at nogen opdagede det? Ville de turde?

Findes der eksempler på, at politisk ukorrekte og uamerikanske sider rangerer lavere end deres modstykke.

Når vi ikke har adgang til Googles algoritme, er det selvfølgelig næsten umuligt at give eksempler. Det er ekstra brænde på konspirationsbålet.

En principiel forklaring på, hvordan Google kan manipulere sit indeks uden, at nogen går hen og opdager det, er dog altid mulig og skal være tilstede, før teorien bliver bare nogenlunde troværdig.

Som det ser ud i øjeblikket kan radikale muslimske hjemmesider gennem samme optimeringsprocesser rangere ligeså højt, som sider af og om det ægte Amerika?

Har du hørt noget andet?

At Google uddanner webanalytikere i at bruge deres platform – betyder heller ikke nødvendigvis hjernevask.

Hvordan foregår hjernevasken konkret?

Det kan vi sige, når vi taler om Scientology, men her står det hen i det uvisse.

At Google har så godt som monopol på software, vi bruger til analyse af brugernes adfærd, betyder heller ikke nødvendigvis manipulation.

Med hensyn til handel med targeting-segmenter, står det heller ikke helt klart i den kendte bloggers indlæg, at det ikke er Google, der sælger dem bag vores rygge.

Jeg kan ikke købe data om Restaurant Nonas hjemmeside af Google bag Redzipis ryg. Det drejer sig om interne aftaler. Begge parter her ret til at sige ’nej’.

De data, jeg kan købe, eller som jeg får ganske gratis af Google, kan jeg hente via Google Adwords Keyword tool. Her kan jeg taste url’en ind til sider på Nomas hjemmeside. Jeg kan se, hvilke nøgleord, siden bruger. Jeg kan se, hvor mange månedlige besøgende de forskellige nøgleord har, men intet konkret om trafik eller adfærd på Noma.dk.

Jf. det Google giver os, er der immervæk et godt stykke vej til at få fat i selve segmentet.

Indlæg sætter relevant fokus på datasikkerhed

Jeg har valgt at blogge om den kendte bloggers indlæg, fordi jeg synes, han har en god historie.

–          Respekt! Han er ved at undfange sin egen konspirations-teori. Det tager jeg hatten af for!

Men det er ikke kun det. Hans indlæg sætter fokus på nogle meget oversete datasikkerheds-problematikker.

–          Ville du lade nogen opsamle informationer omkring, hvad du laver i din stue?

Hvorfor bruger bankerne fx ikke Analytics? Er det for at være på den sikre side? Har de bestemte grunde?

Der har været meget fokus på høst af person-oplysninger i forbindelse med Facebook – hvorfor kigger ingen på Google?

Det er relevante spørgsmål også andre end bankerne kunne have gavn af at få besvaret. Det er fokus på datasikkerhed, der for mig at se er de væsentligste indspark. De mere konspirationsteoretiske aspekter er dog meget lækkert krydderi.

Hvad så med salg af dit segment?

Udgangspunktet – det, der tilsyneladende satte den kendte bloggers tanker i gang, var tilbuddet fra et teleselskab, som ville købe adgang til Pixel Dropping på hans sites, der har ’et par hundred tusind unikke besøg om måneden’.

Det bliver interessant (for mig) at se om der i umiddelbar fremtid hele tiden dukker reklamer op for mobiltelefoner med x-abonnement, hvor jeg kommer på Nettet – vel og mærke efter, jeg har besøgt den kendte bloggers sites.

Når den kendte blogger piller sine indlæg ned, tyder det på, at han ikke længere tror, der er tale om konspiration.

Eller også er han blevet en DEL af konspirationen !!

Hvad mener du om teorien? Har han ret? Kan der på een eller anden måde tages højde for mine indvendinger? Findes der andre?

Ved du i øvrigt noget om, hvorfor bankerne ikke bruger Google Analytics?

Kommenter gerne på indlægget.

Af Torben Slot Dabelsteen
Af Torben Slot Dabelsteen
Torben er journalist & cand. mag. i filosofi & etnologi. Til dagligt arbejder han som tekstforfatter med produktion af indhold til nettet. Desuden specialiserer han sig i SEO, PR & Content Marketing.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.